Borgerne må fortsat vente på Falck

Borgerne i Holbæk Kommune må fortsat væbne sig med tålmodighed, hvis de står i den ulykkelige situation, at de har brug for brandvæsenet. For Falck har stadig problemer med for lange responstider, og brandbiler, som bliver sendt af sted uden den rette bemanding. I januar var der nemlig fejl i 15 af Falcks brandudrykninger. Det viser nye tal, som Holbæks beredskabskommission blev præsenteret for i denne uge.

Beredskabskommissionen, hvor borgmester Søren Kjærsgaard (V) er formand, er utilfreds med Falck. Og hos Falck erkender regionschefen også, at firmaet har været udfordret i både 2014 og starten af 2015. Han vil dog gerne garantere, at der snart bliver rettet op på problemerne.

Læs mere om problemerne i dagbladet Nordvestnyt lørdag.