Politiet efterlyser kvinde i Ringsted

Luften er fyldt med lyden af helikopteres rotorblade søndag aften, hvor man gør en ekstra indsats for at finde en forsvunden kvinde.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser en 72-årig kvinde, der beskrives som aldersvarende af udseende, 170 cm høj, kraftig af bygning, med kort gråt hår. Hun er iført en lyserød polo T-shirt, og rød trøje. Hun anvender briller.

Kvinden vurderes som svært dement. Den bortgåede har forladt sin bopæl i Ringsted i dag omkring kl. 11.00.

Henvendelser i sagen bedes rettet til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114 eller 4635 1448.

Søndag aften var luften ikke kun tyk af lyd fra helikopteren - også rygtestrømmen var stor på facebook, hvor kvinden flere gange er meldt fundet, uden at det har kunnet bekræftes.