?Én anholdt efter lokalbrag

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at der er optøjer i forbindelse med lokalbragene mellem Herlev og Rødovre Mighty Bulls. Lørdag aften gik det galt igen. Knap nok havde publikum forladt skøjtehallen, før 50 unge mænd røg i kødet på hinanden i et regulært slagsmål orkestreret som et uintelligent rollespil for halvvoksne af nogle få slagsbrødre. Københavns Vestegns Politi var mødt talstærkt op, og måtte tage politihunde i brug for at få skilt de stridende parter ad."Vi har altid ekstra bevågenhed ved den slags kampe, og vi stod klar til at skabe ro og orden," siger vagtchef hos Københavns Vestegns politi, Kim Svenningsen.Han bekræfter at enkelte dog ikke lod sig skræmme af politistyrken."Vi har anholdt en person og sigtet ham for overtrædelse af straffeloven, da han har slået en betjent i ansigtet, understreger Kim Svenningsen. Det er ikke første gang, at der er uro efter kampene i Herlev, men flere bekræfter over for Rødovre Lokal Nyt, at de stridende parter anspores ekstra af fodboldfans."Det er fodboldfans, der kommer og laver ballade, fordi deres egne hold har pause," forklarede en fan fra Herlev efter kampen