"Vi driver fremtidens politik og tør tage ansvar for vore handlinger"

Af Per Kattrup, byrådsmedlem (up), Kielshøj 82, Farum

Jeg havde gerne set, TK Developments projekt med Farum Byortov gennemført, og jeg fandt det også som det mest kreative og fyldestgørende interessante til at skabe det liv og de rammer, der på tiltrædelsestidspunktet var bedst for aktiviteter og fornyelse omkring Furesø Nord og Farum Bytorv. Det var vel også derfor, at et enigt byråd inkl. Venstre dengang godkendte projektet.

Ingen kunne på daværende tidspunkt forudse den totale radikale ændring af økonomi og livsform på Verdensplan , som idag stadig skaber store konflikter og økonomisk har grænset en ruinering af hele samfund. Selv solide virksomheder og kommuner i Danmark har måtte lide smertelige nederlag og tab. TK-D ramtes også af denne økonomiske nedtur og måtte efterlade adskillige projekter uløste og løb bl.a. fra overholdelsen af Farum Projektet i Furesø Kommune. Men efter resultatet af retshandlingen - er situationen nu blevet mere tåget og nuanceret og vil følge års kamp. Dygtige advokater har vist at de forskellige formelle argumenter har stor chance for at vinde sejr over de aktuelle og reelle situationer . Hvor vi i Furesø Kommune tidligere turde mene , at vi havde en god sag, har retshandlingen medført væsentlig mere usikkerhed. Vi bør derfor ikke fortsætte med at fordybe os i fortiden, men se realiteterne i øjnene og få et bedst muligt opnåeligt resultat i den givne situation. Derfor er jeg faktisk også glad for alle de politiske byrådsmedlemmer - der ved afstemningen viste og tilkendegav samme holdning som mig: "Vi VIL VIDERE".

Det undrer mig meget med Venstres ændrede holdning og angreb omtalt gennem avisen ,især da alle daværende Venstrepolitikere var enige om at godkende aftalen. Men disse ytringsændringer er jo ikke et ukendt fænomen fra V's politiske side- for selv om gruppens byrådsmedlemmer er sammensat udelukkende af mænd - finder jeg et yderst sparsomt mandfolk imellem, der som alle øvrige byrådsmedlemmer i denne sag tør tage ansvar for holdninger og beslutninger og erkende , at vi også kan blive overrasket over tids uforudsete drejninger. Vi må ikke fristes til at falde i dyndet, men se positivt fremad mod nutidige og gunstige tiltag for fremtiden - det bør og skal vi bruge vore politiske kræfter på. Det er simpelthen en af vore forpligtelser overfor Furesø Kommunes borgere.

Tal er lette at jonglere med og misbruge . Realiteten er at vi ikke har mistet de mange millioner, som oplyses, men at vi stadig ejer byggegrunden og dens store værdi og kan se frem til andre fremtidige og levedygtige projekter. Derfor blev det klart ja til den fremlagte aftale med forlig fra min side.