Tegn og mal i vinterferien

I vinterferien slår Billedskolen i Toldkammeret dørene op for de kreative børn og unge, der har lyst til at bruge ferien på at dygtiggøre sig. Billedskolens lærere står parat med spændende en-dags-kurser i værkstedet, hvor der er mulighed for både at tegne og male.

Mandag den 9. og tirsdag den 10. februar er der tegnehold med tegneren Jakob Kristensen for børn og unge fra henholdsvis 2.-5. klasse og 4.-9. klasse. Her bliver der arbejdet med iagttagelsestegning, form, proportioner og skygger.

Onsdag den 11. og torsdag den 12. februar står der maleri på skemaet. Her er det billedkunstneren Marina Pagh, der står parat i værkstedet med materialer, små opgaver og gode råd. Igen er der aldersinddelte kurser, onsdag for 2.-5. klasse og torsdag for 4.-9. klasses elever.

Billedskolen sørger for materialerne, men hvis man vil arbejde på lærred, må man selv tage et med eller købe det i Toldkammeret. Yderligere information og tilmelding sker via Toldkammerets hjemmeside www.kuto.dk