Svar til Jørgen Gregersens indlæg ”Verdensnaturarv og Højerup”

Mikkel

Af Borgmester

Mogens Haugaard

Du tager fejl, Jørgen, når du mener, at vi placerer alle æg i samme kurv. Det er netop det, vi ikke gør. Flere æg i kurven i Højerup vil knuse dem. Højerup er en perle i sig selv, ligesom Bøgeskoven, Stevns Fyr, Mandehoved og de øvrige. Med Boesdal knytter vi en perle mere til rækken af perler langs klinten.

Du tager også fejl, Jørgen, når du skriver, at der hos UNESCO og Naturstyrelsen hele tiden har været en sammenhæng mellem Verdensarv og Højerup. UNESCO og Naturstyrelsen har ingen holdning eller krav til besøgscenterets placering. Det er helt op til os Stevnsboere selv at beslutte.

Gennem de sidste år har der været talt meget om de mange fordele ved udsigten til, at Stevns Klint kunne være et potentielt verdensarvslisteområde. Det er nu blevet en realitet. Samtidigt har der været udtrykt mange bekymringer ved udsigten til et stigende turistopbud i det lille lokalsamfund Højerup. Trafik- og parkeringsforhold på det forholdsvis lille område har blandt andet været en stor og central bekymring, ikke mindst for de lokale beboere i Højerup.

Jeg deler flere af bekymringerne. Der vil komme et uforholdsmæssigt stort pres på den lille by og området generelt. Jeg vil også gerne værne om området ved Højeruplund, som jeg ser som perle i sig selv. Hvordan kan en stor moderne bygning passe ind i miljøet med kirke, fiskerhus osv. uden at ødelægge og overmatche? Placerer vi besøgscenteret på det lille område, som Højerup er, er der en del begrænsninger, som forhindrer udvikling i og omkring centeret i fremtiden. Det er helt centralt for mig.

På den baggrund meldte spørgsmålet sig hos mig. Skal vi tænke anderledes? Er Højerup det rigtige sted?  Vil vi ødelægge den kulturhistoriske perle, som Højerup er i dag? Var vi i gang med at tage en forkert beslutning, fordi traditionen, vanen og det umiddelbart oplagte betyder, at vi ikke kunne tænke det anderledes? Hvordan ser verden ud om 20 år? De kommende generationer skal ikke være begrænset udviklingsmæssigt, fordi vi placerede besøgscenteret et forkert sted.

En placering ved Boesdal nær Rødvig, mener jeg, er mere visionær og fremtidsrettet. Rødvig er langt bedre rustet til et større turistopbud. Infrastrukturen er stærkere, og man kan komme hertil med offentlig transport eller skib. Området ved Boesdal er større. Et besøgscenter her vil kunne bygges med en unik arkitektur, for eksempel bygget i flere niveauer. En fantastisk udfordring for en international arkitekt. Der er ingen stejl klint. Dermed kan også handicappede og gangbesværede få adgang til fiskeleret.

Jeg forestiller mig et besøgscenter, som ikke alene skal formidle verdensarven og geologien. Også klintens og Stevnsegnens historie samt de spændende sagn om klintekongen. Måske kan det indeholde faciliteter til de naturlige aktiviteter, som området lægger op til, blandt andet dykkere. Jeg forestiller mig et dramatisk og mangfoldigt center, som skal kunne tiltrække en bred målgruppe, herunder ikke mindst børnefamilier. Boesdal er nemlig stedet, der kan rumme det hele.

Boesdalpyramiden er misligholdt og nedslidt. Det samme med de to gamle kalkovne. Om få år vil det forgå uden handling. Med et besøgscenter har vi chancen for at løfte Boesdal op til noget ganske særligt.

Vi har længe manglet overnatningsmuligheder på ruten langs klinten. København - Berlin cykelruten betyder mange cyklister. Mange går på Trampestien, og så er der alle de besøgende i Højerup, som stadig vil komme. Traktørstedets selskaber vil have en unik overnatningsmulighed på stedet. Et vandrerhjem behøver ikke være større, end stedet kan rumme og kan for eksempel placeres nøjagtigt på den plet, hvor museet ligger i dag. Et vandrerhjem kan bygges i samme stil som Traktørstedet og vil understøtte områdets unikke kultur og natur.

Vi har kun ét skud i bøssen. Lad os nu gøre det rigtige.

Læs Jørgen Gregersens indlæg her