En skamplet i Rungsted

Tak til Gitte Thorsen for indlæg i forrige udgave af Ugebladet - læserbrev med titlen: "En skamplet på Strandvejen".

Omkring ejendommen "Smidstrupøre" - beliggende på et stikvej til Rungsted Strandvej.

Denne ejendom har i flere årtier været i dybeste forfald beliggende på en kæmpe grund svarende til adskillige fodboldbaner. Både hus og grund er i forfald. Adskillige gange er Hørsholm Kommune blevet bedt om at gribe ind - men intet er sket.

Ejendommen tilhører i dag boet efter milliardæren og excentrikeren, Stig Husted Andersen. Samme som ejede Kokkedal Slot hvor kommunen i årevis kæmpede for at få slottet renoveret.

Det er en skændsel, at kommunen i forbindelse med Smidstrupøre blot lader stå til. Er det fordi man ikke "orker" endnu et slagsmål med storkapitalen?

Naboer til ejendommen, bl.a. bebyggelsen Christiansgave og dens beboere har gentagne gange været i juridisk slagsmål med både Husted Andersen og boet. Her er man totalt ligeglade.