Grønagers gevinst

Det var en tæt afgørelse blandt de fem finalister i Middelfart i kampen om prisen som Danmarks Bedste Handelsby torsdag den 8. september. Som bekendt løb Køge for anden gang med den eftertragtede pris, mens Roskilde til gengæld kan pryde sig med prisen for den bedst markedsførte by. Og her er næstformand i Roskilde Handel Jacob Bøg ikke i tvivl om, hvem der har de helt store aktier i den anerkendelse.

Det nye årtusind

"I stedet for grafisk at være tilbage i 1990'erne skulle vi føre Roskilde Handel ind i det nye årtusind. Grønagers Grafisk skabte en rød tråd i markedsføringen af Roskilde, og det er i høj grad deres fortjeneste, at byen nu har fået den pris", vurderer næstformanden.

Ny visuel identitet

Grønagers Grafisk meldte sig på banen for Roskilde Handel i 2015, og bureauet fortsatte markedsføringen af byen i 2016, samtidig med at de blev en del af sekretariatet. Bureauet sikrede en langt større synlighed af Roskilde Handel, således at man nu kan se, hvem der er medlemsbutik, og hvem der ikke er. Samtidig har Grønagers Grafisk gjort meget mere ud af synligheden via Facebook, og ved events i byen har bureauet sørget for mere synlighed og genkendelighed med inspirerende plakater og flyers, bannerreklamer på busser mv.

"Det skabte lidt larm, da de ændrede Roskilde Handels profil, men i dag giver det jo afkast. Grønagers Grafisk skabte en ny visuel identitet for foreningen", siger Jacob Bøg.

"Grønagers Grafisk" bliver til "Grønager"

, og Marianne Depping overtager roret efter sin far, Per Schneider.

Bogtrykker Per Schneider overtog Grønagers Grafisk i 1984 og flyttede i 1989 til nye bygninger på Langebjergvænget 14. Firmaet var oprindeligt trykkeri, men blev gennem årevne udvidet til en full-service grafisk virksomhed med egen kreativ afdeling, rentegnere, programmører, trykkeri og færdiggørelse under ét tag.

"Det vil også fremover være sådan, at nuværende og nye kunder kan få udført trykopgaver i den høje kvalitet, som vi altid har stået for. Samtidig satser vi endnu mere på at udvikle reklamebureauet og den digitale produktion, som vi også er kendt for", siger Marianne Depping, der som direktør i virksomheden har ansvaret for kundevendte og interne aktiviteter, ideudvikling og produktion.

I forbindelse med generationsskiftet er der reception i de nye lokaler, Jernbanegade 12C, 4000 Roskilde, fredag den 16. september kl. 14.00-17.00.