Høstmarked på Helsingehus

Det er i år sjette gang Helsingehus Frugtplantage holder høstmarked med masser af boder og selvfølgelig også med egne produkter og åbent i gårdbutikken.

I stil med tidligere år kan man tage sine egne æbler med og få lavet dem til most, men man skal huske selv at medbringe emballagen til saften. Der er sat et maksimum på 50 kilo æbler pr. familie.

Man kan naturligvis også købe Frugtplantagens egen most og smage på friskplukkede æbler og pærer.

Det er Rosenvængets Selskabslokaler, som står for salget af mad, kager og kaffe, og der vil som sædvanlig være en masse aktiviteter og stande med alt fra glaskunst, blomster, mjöd og pyntegræskar:

Skauand sælger honning, Banjami Bolsjer tilbyder hjemmelavede bolsjer, JH Vin har et stort udvalg af med vin og delikatesser fra Puk´s Delikatesser fra Bornholm.

Man vil desuden kunne møde en række kunstnere og kunsthåndværkere bl.a. Kildemose Sten, glaskunstnerne Annelise og Britta, trædrejer Peter Lund fra Kalundborg, børstenbinder Bill Rosenhagen, kunstmaleren Helle Weysmann, VD Design som laver kunsthåndværk i filt, og Kirsten Bjerge der fremstiller kunst af naturens egne materialer, Jette Lynge der arbejder med pileflet og Hanne Juul Olsen som sælger kort.

Derudover vil Studie Gartneriet fra Gørlev sælge tomater, chili og urter mm., Lucas sælger fuglehuse, Dorrit Hansen georginer, Marcus popcorn, Emilie småkager, Ida pynte-græskar og Petersen & Sønner mjöd.

Endelig er der hoppepude for børnene og jyske heste, så man kan få en tur i hestevogn rundt i plantagen med hestenes ejere Christina og Jens Henrik.