Tomgangscirkulæret skal overholdes

Knud Anker Iversen, Miljø- og EnergiCentret

Tomgangsregulativet skal overholdes. Man må kun lade motoren køre i 1 minut. Det har Miljø- og EnergiCentrets bestyrelse mindet borgmesteren om og i den forbindelse at busselskaber og transporterhverv gøres opmærksom på at regler er til for at de skal overholdes.

Hvad så når der er tale om udenlandske transportvirksomheder hvor de - for at lade deres køleskab op - lader motoren køre i timevis?

Spørgsmålet er blevet ekstra aktualiseret efter at Miljø- og Energicentret har fået en henvendelse fra en desperat nabo til Øtoftegårdsvej , K. Poulsen. Her holder op til fem bulgarske lastvogne og lader motoren køre i mindst 1 time - i vinterhalvåret endnu længere. Udover at de lukker meget koncentreret dieselos ud, er der også tale om en irriterende larm, der kan genere til langt ud på aftenen.

Han har gjort alt det rigtige: henvendt sig til chaufføren der ikke forstår problemet, kontaktet politiet der ikke har ressourcer til den slags opgaver, kontaktet borgmesteren der ikke mener at kunne gøre noget, forsøgt gennem sit boligselskab at få fat på firmaet bag. Intet kan- tilsynelande - gøres for at sikre lovens overholdelse.

Hvad skal vi gøre? Vi tror på at tiden og pengene ville være giver godt ud hvis et for par uniformerede betjente med en bødeblok kom forbi.

Svar fra Københavns Vestegns Politi

Hvis borgerne oplever dette, så skal de kontakte politiet på 114, for den slags tomgangskørsel er ulovlig.

Hvis henvendelserne er så massive, at en bredere indsats er nødvendig, vil vi tage initiativ til en problemorienteret undersøgelse.