Respekt for gravfreden i Højerup

Debat

Højerup: Kommentar til Susanne Nielsens læserbrev om gravfreden nedenfor den gamle kirke i Højerup, der var i DAGBLADET torsdag 8. september.

Susanne Nielsen opponerer mod, at der graves i den nedfaldne kirkegårdsjord for at blotlægge lagserien omkring fiskeleret til brug for formidlingen af verdensarvshistorien. Og det er dejligt at nogen giver offentligt udtryk for betænkelighederne.

Jeg kan berolige hende med, at der ikke vil blive gravet i kirkegårdsjorden.

Ifølge den ansøgning om gravetilladelse, som er godkendt af fredningsnævnet og Kystinspektoratet (men påklaget af Danmarks Naturfredningsforening) og som jeg som formand for Selskabet Højeruplund har modtaget, så vil gravefeltet ligge cirka 5-10 meter syd for den sydligste kirkegårdsmur, hvorfor det må betragtes som særdeles usandsynligt, at der skulle kunne findes kirkegårdsrester her.

Fysikkens love taler for at kirkegårdsjorden er faldet lodret ned og ikke skråt til siden. Det blev i øvrigt også oplyst og understreget af museets folk på det informationsmøde, der blev holdt den 30. august 2016, og som blev refereret udførligt i DAGBLADET 1. september, dog uden at denne vigtige oplysning blev særligt fremhævet.

Selskabet Højeruplund bliver som oftest indblandet, når der skal foregå noget på det nedfaldne materiale neden for den gamle kirke, som jo tilhører Selskabet. Og vores holdning harmonerer et stykke hen ad vejen med Susanne Nielsens: Vi skal respektere de følelser, der er knyttet til den gamle kirkegård, såvel oppe omkring kirken, som den del der ligger nede på stranden.

Vi er gået med til denne gravning, fordi den ikke involverer kirkegårdsjord, og fordi projektet med frilægning af lagserien til glæde for os alle er et rigtig godt projekt, som udføres af kommunen, Verdensarv Stevns (tidligere USK) og museet i fællesskab.

Som led i projektet ønsker vi at få en ny trappe, der er mere "bedstemor-venlig" - mindre stejl, flere reposer, mulighed for at stå stille eller måske sidde ned på en bænk flere steder under nedstigningen og nyde udsigten - og kan man i den forbindelse også skaffe indblik tæt på til selve lagserien omkring fiskeleret, er det bare alletiders.

Det vil blive lettere for os alle at fortælle verdensarvshistorien for vores gæster, når vi tager dem med til Højeruplund

Jens Carl Jørgensen

formand for

Selskabet Højeruplund