Det største ønske er én samlet forretning

Føtex er en stor del af RingStedet. Faktisk ligger føtex i det, man kan kaldet en meget stor ejerlejlighed, idet Dansk Supermarked ejer lokalerne, hvor føtex holder til.

- Jeg er i kontakt med Jeudan (som ejer resten af centret, red.) et par gange om måneden, fortæller varehuschef Tommy Nielsen, som har været i spidsen for føtex i Ringsted de sidste 1,5 år.

Tommy Nielsen indrømmer, at føtex lever lidt sit eget liv på første sal af RingStedet.

- Sjovt nok kan vi godt have en god periode, som resten af centret ikke mærker. Det er lidt skidt for os som center, siger Tommy Nielsen og fortæller, at omvendt kan føtex godt mærke det, når der sker et eller andet nede i centret.

- Så kommer kunderne op og køber mad her, siger Tommy Nielsen.

Føtex har i alt 150 medarbejdere, hvoraf de 75 er på fuld tid. Som varehuschef er Tommy Nielsen selvskreven i centerforeningens bestyrelse.

Læs mere i Lokalbladet.