Festgæst blev bidt af politihund

En privat fest på Vinde Helsingevej ved Gørlev udviklede sig natten til lørdag så meget, at politiet måtte rykke ud.

Flere af gæsterne var røget i slagsmål, og det endte med, at en 18-årig mand fra København blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

Han blev ud over en bøde også »belønnet« med et bid fra en politihund.