Hillerøds bordtennisspillere blev den mest vindende klub ved stort stævne

HGI Bordtennisklub blev søndag aften kåret som mest vindende klub ved weekendens turnering, Penthouse International Open i Valbyhallen.

HGI spillede op med 27 spillere samt tre coach og søndag aften udråbte Mads Schiellerup og initiativtager Dennis fra Penthouse, Hillerød som mest vindende klub 2016.

I eliterækkerne brillerede Hillerød ved at Alexander Sønderby Hansen, Carl Carstensen Køngerskov og William Beck alle indtog podiet i Yngre Drenge Elite, mere suverænt kan det ikke gøres. Fremtidens spillere er på vej og viste resultater med guld, sølv og bronze i den fornemme række.

I mange andre rækker blev der også vist topresultater fra nogle af klubbens yngste, til deres ældste spiller, idet Dominykas vandt Puslinge B, Felipe vandt Junior B, og formanden Thomas, kæmpede sig til helt til finalen i Veteran 40+.

HGI Hillerød Bordtennisklubs resultater i Penthouse International Open 2016:

Guld: Yngre Drenge Elite: Alexander Sønderby Hansen Puslinge B: Dominykas Samuolis Junior B: Felipe Matarese

Sølv: Yngre Drenge Elite: Carl Carstensen Køngerskov U12 B: Rebecca Mejer Hr Kl 3: Henrik Brammer Veteran 40+: Thomas Hjermind Jensen

Bronze:

Yngre Drenge Elite: William Beck Yngre Drenge B: Kristoffer Rasmussen Drenge B: Laura Schyberg

1/4 finaler: Drenge Elite: Alexander Sønderby Hansen U12: Theis Nurminen Pedersen Drenge B: Jonathan Svarer Johansen Drenge C: Dominykas Samuolis Hr Kl 2: Brian Schyberg