Eksklusiv møbelbutik udvider og åbner to nye afdelinger

Der er gang i salget af eksklusive stole, sofaer og lamper. Så meget, at Casanova Møbler i Nørregade i Ringsted har overtaget en ekstra længe i deres gård, hvor de er godt i gang med at oprette to nye afdelinger. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Vi har haft brug for mere plads, fordi vi har fået flere leverandører. Det er et tegn på, at den fysiske butik har fået et mere selvstændigt liv, siger kommunikationsansvarlig i Casanova Møbler Carina Nørgaard Schou.

Den succesrige møbelbutik har i forvejen en butik på nettet, som ifølge Casanova er Danmarks mest besøgte af sin slags.

Ud mod Nørregade åbner snart en gaveafdeling med accessories og boligtilbehør, mens den anden nye afdeling bliver et supplement til de tre eksisterende etager med møbeludstilling.