Fra genbrug til smykker

WORKSHOP Med farverigt genbrugspapir og clips kan man lave søde halskæder og armbånd. Solveig Skov viser hvordan ved en workshop på Albertslund Bibliotek onsdag 12. oktober kl. 14.00 - 16.00. Man skal ikke medbringe noget selv. Solveig sørger for alle materialerne, og biblioteket giver en kop kaffe eller te. Workshoppen henvender sig til voksne, og det koster 25 kr. at deltage. Billetter købes på www.albertslundbibliotek.dk