Få nattesyn for sagn

Hvis man kigger gennem en natkikkert eller et vildtkamera, åbner sig en helt ny verden for en. Det kan man opkleve ved selvsyn ved Naturpark Åmosens »hovedkvarter«, Fugledegård.

Her inviterer Natur & Ungdom Vestsjælland (NUV) til en aftentur med natkamera og vildtkamera, udstyr som foreningen har fået støttemidler til fra Novo Nordisk Kalundborg.

Aftenen, der begynder klokken 19 med hygge ved bålet med friskbagte pandekager, fortsætter over i en indledende snak om, hvordan dyrelivet vågner op ved nattetid. Derpå går gruppen ud i området og kigger efter noget dyreliv.

- Vi kan komme til at se alle mulige ting som flagermus, måske større dyr som ræv, grævling eller rådyr, siger Lars Larsen fra NUV.

Hertil vil vildtkameraet og natkikkerten, som er en »enøjet« kikkert med nattesyn, en helt uvurderlig hjælp.

- Vi vil godt vise børnefamilierne, hvordan dyrelivet bestemt ikke går i seng bare, fordi solen går ned, siger Lars Larsen.

NUV inviterer til nattesyn fredag den 23. september klokken 19-21 på Fugledegård, Bakkendrupvej 28, 4480 Store Fuglede.