Sådan gør vi ikke i Tisvilde

INTERVIEW: Siden en god ven tog Martin Kongstad med til Tisvilde for femogtredive år siden, har han tilbragt alle somre deroppe og skrevet om byen på alle tænkelige måder: novelle, roman, tv-serie, klummer og artikler, en quiz og sangtekster, og nu har han samlet det bedste i bogen "Sådan gør vi ikke i Tisvilde".

Bogen er i følge forfatteren selv et tidsbillede, som afdækker byens forandring fra halvsøvnig sommerby for akademikere, til overophedet smartass-by i uge 29, som Martin Kongstad formulerer det.

Men hvad er værst? Halvsøvning sommerby for akademikere, eller en overophedet smartass-by?

"Jeg fik plukket mange kantareller i de første femten somre deroppe. Livet var at bade, plukke svampe, lave mad og passe sin drinkstid, og det havde bestemt sin charme, men jeg elsker at have mange mennesker omkring mig, og derfor har jeg boltret mig i byens nye tid. Uge 29 er noget for sig, og det særligt fordi mange af de mennesker, som er i byen, ikke kender den, men bare er der, fordi nogle andre er det. Og så alligevel, hvis ikke man kan holde trængslen på Hovedgaden ud, kan man bare blive i haven eller tage ned at bade ved Helenekilde, hvor der altid er plads.

De seneste år er jeg typisk kun kommet ud i Hegnet for at plukke svampe en gang, og det siger jo noget om min måde at holde ferie på. Jeg har travlt med at lave Kanonhalløj eller fodboldcamp for børnene og ellers er der altid en middag, som skal laves. Sådan kan jeg lide det."

Hvad skete der for Tisvilde i de 21 år?

"Jeg har lige genlæst min første artikel deroppe fra, og i den siger radiomanden mm Hemming Hartmann-Petersen, at folk holder ferie i Tisvilde, fordi der ikke er mondænt. Det kom ikke til at holde stik frem over. Som jeg ser det, begyndte byens nye æra i 1994, da tre københavnere overtog Bio Bistro og skabte et sted med god mad til overkommelig pris, masser af bands og ordentlig natdisk.

Det var folk som blandt andet havde arbejdet på Jazz House i Købehavn, og hele stampublikummet derfra, tog nu til Tisvilde og festede, og det var skuespillere, filmfolk, musikere journalister, og så videre, folk på vej frem, som i årene efter fik råd til at købe hus deroppe. Før den tid var byen meget akademisk, nu begyndte den ny generation at markere sig, og det var kreative, som mødtes på kryds og tværs og lå i en rodebunke sammen på stranden og ud af alle de nye alliancer opstod blandt andet vores eget sommerprojekt Kanonhalløj, der aldrig ville være blevet til noget, hvis ikke det havde været for Bistroen. Tisvilde fik ry som et inspirerende sted at holde ferie og huspriserne eksploderede gennem nullerne.

Alle ville sige, at de holdt ferie i Tisvilde, og da et hundehus kostede tre millioner var det kun rige, som havde råd til at købe. Folk, som tidligere ville have købt hus i Hornbæk, og deres værdier clashede både med de oprindelige akademikeres og med de kreatives, for man havde altid holdt sig for god til at tale om penge i Tisvilde og særligt til at vise dem frem, og ud af det kom jo alt det omvendte snobberi med de gamle cykler og de slidte badekåber, men de regler kendte de rige ikke.

Hvor de kreative bidrog med musik og teater, havde de rige tilflyttere, for nu at være meget firkantet, ikke stort mere at komme med end åbne biler og kold rosé, og der ligger selvfølgelig en fare i at de velbjærgede køber alle andre ud af byen, og så bliver det ikke et særlig interessant sted at være. Men foreløbig går det hele fint."

Hvad ønsker du allermest for Tisvilde?

"Personligt har jeg gennem flere år ønsket at skabe et refugium i Tisvilde, altså et hus, hvor forskere og kunstnere kunne tage op at bo i et par uger og arbejde koncentreret, og jeg forestiller mig, at det kunne blive et sted, hvor de lokale kunne komme og høre foredrag eller oplæsninger fra refugiegæsterne eller se, hvordan malerne arbejdede, og intentionen skulle være at skabe en kunstnerisk og videnskabelig rygrad i byen, lidt a la dengang malerne boede deroppe og Bohr gik rundt i Hegnet og grublede. Jeg har forbindelserne til det kunstneriske og delvis også det vindeskabelige miljø, men jeg har slet ikke pengene til at realisere det. Hvis der derude sidder en fondsbestyrer, som synes det lyder interessant vil jeg gerne mødes."

Hvilken bog skal du skrive om Tisvildeleje næste gang?

"Jeg var lige ved at kalde bogen "Ikke et ord mere om Tisvilde", for jeg er vel den, som har skrevet mest overhovedet om Tisvilde, og nu må det være nok. At jeg i det hele taget har kunnet finde på så meget skyldes, at Tisvilde på en måde har været et koncentrat af de tendenser og paradokser som herskede fra nullerne og frem. I Tisvilde har man dyrket yoga og indiske guder med den ene hånd og raget penge til sig med den anden. I Tisvilde har kampen mellem den kulturelle klasse og de rige været meget tydelig. I Tisvilde har man spist økologisk og kørt Range Rover. I Tisvilde har det været tydeligt, at det ikke længere gav prestige at have en lang universitetsuddannelse, og så videre."

På gaden 19. juli - reception 22. juli

"Sådan gør vi ikke i Tisvilde" er på 250 sider og koster 200 kroner. Bogen kan købes hos Arnold Busck i Helsinge, hos Købmandshjørnet, Hovedgaden 53 i Tisvildeleje, i Butik Fortællinger Hovedgaden 55 og flere andre lokale butikker. Desuden kan man købe et signeret eksemplar, når Kanonhalløj holder reception for bogen fredag 22. juli klokken 21 i Pakhuset ved Kulturtoget.

Bogen udkommer 19. juli.