Den lille kunst med det store hjerte

Når Lotte Dandanell i juni forlader vinterpaladset, den store lejlighed på Frederiksberg, for at begive sig ud på rejsen til Vestsjælland og morfars lille sommerhus fra 1938 på Strandvejen 8a i Havnsø, er penslen allerede strøjet til sommerens højdepunkt; Danmarks mindste udstilling af malerier og andet godt. Den finder sted, fortæller Nordvestnyt, lørdag og søndag den 30. og 31. juli, og trods små rammer myldrer det ind med mennesker, der skal se, hvad denne kreative ildsjæl har skabt siden sidste års kunstudstilling, der var ligeså lille.

Og er man ikke i godt humør ved ankomsten til dette lille paradis med udsigt til blå bølger, badedragter med glade sommergæster i alle størrelser og Nekselø som nærmeste bagkant, så bliver man det med øjenkontakten til Lotte Dandanells billedunivers; Havnsømåger og andre fugle og smukke jom- og havfruer, flere fugle, og nogle få med sunde frugter. Smukke jakker med stramajbroderi i spil med hele farvepaletten og lange skjorter i helsilke vidner om Lotte Dandanells fortidige virke i arbejdslivet, dengang, hun var med til at klæde danske skuespillere rigtigt på i roller, vi stradig husker og snakker om. Ja, og så er der mageløse pøller til at hvile hovedet eller benene på. Du bestemmer selv.

Der er 36 billeder i udstillingen foruden jakkerne, stramaj og pøller. Men i virkeligheden er der meget mere end det, for Lotte er der jo selv. Og hun viser frem. Her er en skjortekjole i kadetstribet bomuld med broderi, så festlig som skaberen selv.

Læs mere i dagens avis.