Økonomiaftale var det bedste, vi kunne få - selvom det ikke er godt

Danske Regioner landede forleden en meget stram aftale med regeringen om regionernes økonomi for 2017. En vækst på bare 0,1 % gør det svært for regionerne at tilbyde et velfungerende sundhedsvæsen. Det er reelt en negativ vækst, da vores opgaver bliver flere og mere komplicerede. Alene i Region Hovedstaden betyder aftalen, at vi skal finde i omegnen af en halv milliard i besparelser.

Regeringen overser - eller vælger at se bort fra - at samfundet hele tiden ændrer sig. Nye behandlingsmetoder opstår. Der kommer flere ældre mennesker og flere patienter med kroniske sygdomme. Det undrer mig, når nu regeringen har lovet at prioritere sundhed.

Så hvorfor indgik Danske Regioner aftalen? Svaret er enkelt: Alternativet ville være endnu værre. Regeringen gik til forhandlingsbordet med en forventning om, at der skulle tages milliarder ud af regionernes kasse på sundhedsområdet. Det undgik vi heldigvis, men særligt Region Hovedstaden rammes alligevel hårdt af den nye aftale, da den beregningsmodel, vi skal køre efter fremover, fordeler pengene mellem regionerne anderledes.

Jeg har nu bedt administrationen om at regne på aftalens konkrete betydning for Region Hovedstadens økonomi, men der er ingen tvivl om, at vi skal ud i den største sparerunde i regionens historie. Selvfølgelig vil vi endnu engang stramme os an for sikre, at patienterne mærker mindst muligt til det her. Men det bliver ikke nemt.