Næstved kunne ikke passere »Mirakelsen«

Utrolige Thomas Mikkelsen, der skiftede til Fredericia efter FC Vestsjællands konkurs, var mirakelmager i jydernes fodboldmål onsdag aften på Euro Outlets Stadion Næstved. Ingen af holdene kunne finde ud af at få bolden i kassen, så kampen endte, som den startede, 0-0.

Hjemmeholdet havde utallige chancer i 1. divisionskampen, men det kunne ikke passere »Mirakelsen«.

Stefan Nygaard havde bolden i mål i 2. halvleg, men der blev vinket for offside. Og lidt senere var Næstved-angriberen helt alene med Thomas Mikkelsen, der gik stærkt ud og parerede.

Fredericia var bestemt til at tale med denne aften, men det lykkedes altså ikke sydsjællænderne at få revanche for nederlaget på 1-2 i den omvendte kamp tidligere på foråret.

Læs mere i Sjællandske torsdag.