Indbrudstyve stjal to biler og tømte plyndrede villa i Holte

Det var et yderst ærgerligt syn, der ventede indehaverne af en bolig på Paradishegnet i Holte, efter der i tidsrummet mellem torsdag aften ved midnatstid og fredag klokken 17.45 blev begået indbrud.

Tyven eller tyvene har knust en rude i boligen, og dermed skaffet sig adgang til huset. Herfra har de stjålet to mountainbikes, en Fatboy hængekøje, en 60 tommer fladskærm af mærket Samsung samt smykker.

Ikke mindst er det også lykkedes tyvene at stjæle to personbiler fra stedet. Tyvene er kørt af sted i en mørkebrun Kia Picanto med nummerplade: AR 40 857 samt en Kia Ceed med nummerplade: AR 40 846.