"Vi vil forsøge at få taget til at lette"

Efter en meget vellykket koncert på Plænen i Tivoli den 8. maj, hvor Farum Gospel sang for flere hundrede mennesker i strålende sol i forbindelse med Tivoli Gospel Festival , er koret nu i fuld sving med at øve til den store Sommerkoncert, som markerer afslutningen på sæsonen.

Læs også: Flere og flere bruger Furesøs kulturinstitutioner

"Det bliver en rigtig glad aften, hvor det store kor, et hold dygtige musikere og den fabelagtige Linda Andrews i spidsen vil forsøge at få taget på Stavnsholtkirken til at lette", skriver koret i en pressemeddelelse.

Koncerten finder sted mandag den 30. maj klokken 19.30 og varer cirka en time. Billetter til 50 kroner per styk kan købes på Billetto.dk eller i døren.

mw