Det er 'Gardens Dag' 4. juni

På lørdag 4. juni fra kl. 10.00-16.00 holder Den Kongelige Livgarde 'Gardens Dag' på Garderkasernen i Høvelte, Høveltevej 111-117, 3460 Birkerød. Alle er velkomne til åbent hus-arrangementet, og der er gratis adgang.

'Dørene' åbnes kl. 9.00.

Ved arrangementet vil der være en lang række aktiviteter, hvor man kan opleve livet som soldat - i felten eller på vagt for Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

Man kan høre Livgardens Musikkorps spille, se og røre ved soldaterudrustning, smage på feltrationer eller prøve en tur i Livgardens køretøjer - blandt meget, meget andet.