Bil landede på taget

En Audi kom kørende på Frejasvej i Frederikssund klokken 00:40 natten til mandag. Her ramte bilen en asfaltbil, hvilket betød, at bilen blev væltet og landede på taget.

En kvinde, der bor i området, ringede til politiet, og de sendte en patrulje til stedet med det samme.

Her fandt de bilen og en 20-årig mand, som politiet kendte i forvejen. Manden fortalte politiet, at han ikke kørte bilen, og at han kun sad i bilen, da ulykken skete. Ordensmagten har svært ved at tro på denne forklaring, men de kan ikke bevise det modsatte, fortæller Nordsjællands politi, der også fortæller, at den 20-årige mand er tidligere blevet frakendt føreretten.

Der dryppede benzin fra bilen, og bilen var blevet beskadiget så meget, at politiet klippede pladerne af bilen, da de kom til stedet.