Præst taler om bryllupsmaleri

Selvom Cornelis de Vos (1584 - 1651) var uddannet historiemaler, havde han et talent for at male mennesker. Dette gjorde ham til en af sin tids førende portrætmalere i Antwerpen. Det er netop et af hans malerier, som Anette Nybo Henriksen, præst i Karlebo, vil fortælle om, når hun gæster Præstetanker og Billedfortællinger på Nivaagaards Malerisamling onsdag den 1. juni klokken 17.00.

Dobbeltportræt af et ægtepar hedder maleriet, som museets stifter Johannes Hages købte i Galerie Charles Sedelmeyer i Paris i 1903.

Under temaet kunst og tro samarbejder Nivaagaards Malerisamling med præsterne i Fredensborg Provsti. Hver billedfortælling forestås af en præst, som efterfølgende inviterer til dialog med publikum.

Arrangementet er gratis for årskortholdere, eller når entreen er betalt.