Baadfarten har taget hul på sæsonen

Når bøgen springer ud, tager Baadfarten hul på en ny sæson. Sådan har det været det sidste århundrede, og sådan er det også i dag - og nu er der taget hul på sejladsen.

Baadfartens seks historiske træbåde har sejlet i fast rutefart på Bagsværd Sø og Lyngby Sø siden starten af 1890'erne. I dag giver fire ruter mulighed for at planlægge alt fra en smuttur til en hel dags oplevelser. Og det er en oplevelse ud over det sædvanlige at tage på tur med de gamle dampskibe, hvoraf de to ældste, 'Prinsesse Alexandrine' og 'Prins Christian', som er bygget i 1895 og 1896, næsten har været med fra starten og i dag sejler på diesel.

Fire ruter på fire søer Frederiksdal - Furesøbad og Holte - Furesøbad samt Lyngby - Bagsværd og Lyngby - Frederiksdal. Pak en madkurv, og følg en af de fire ruter en times tid eller sæt dagen af til en større udflugt.

Baadfarten sejler fast på lørdage samt søn- og helligdage fra første weekend i maj til sidste weekend i september. Samme ruter sejles på hverdage, undtagen mandage, fra midt i maj til og med august.