Fest i Folkeparken endte i slagsmål

I fredags mødtes unge fra de forskellige ungdomsuddannelser i Roskilde og omegn for at hygge sig med øl og musik i Folkeparken.

Det meste af dagen gik fredeligt for sig, men klokken 18.54 blev politiet tilkaldt, da 30-40 unge mennesker kom op at slås.

Politiet fik hurtigt styr på gemytterne og slukkede også for musikken for at afhjælpe mere ballade. Festen ebbede ud derefter.