Ældre tog på bustur

Café Husker Du? sluttede sæsonen i mandags med en bustur ud i foråret.

Turen var sponseret af Bente Petersen og Peter Sandals fond og gik via færgen til Kulhuse-Sølager til Lynæs Kro, hvor der var dækket op med kaffe og lagkage.

Her hyggede de 50 deltagere sig en times tid inden turen igen gik hjemad over Frederiksværk.

Caféen holder nu sommerpause, og mødes igen 29. august i HEP huset.