Vores boliger er steget 1 milliard

HALSNÆS En opgørelse foretaget af Bolighed.dk viser, at ejerboligerne i Halsnæs anslået er steget 1 milliard kroner i værdi de seneste 12 måneder.

Der er 7.437 ejerboliger i Halsnæs Kommune, så en samlet stigning i boligernes værdi på 1 milliard kroner svarer til, at en gennemsnitlig ejerbolig i kommunen er blevet godt 135.155 kroner mere værd.

Opgørelsen er baseret på en række offentlige tilgængelige oplysninger om de enkelte ejerboligers beskaffenhed, ligesom de 311 gennemførte bolighandler i perioden også tæller med i estimeringen af boligernes værdi og værdiudvikling.

Boligsitet Bolighed.dk har kortlagt værdien og værdiudviklingen af flere end 1,25 millioner danske ejerboliger.

Opgørelsen viser en samlet værdiudvikling på 11 milliarder kroner på ejerboliger i Nordsjælland som helhed.

I Nordsjælland har boligejere i kommunerne Furesø, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk oplevet den største værdistigning Her er værdien af ejerboligerne i gennemsnit steget med henholdsvis 150.768 kroner, 191.082 kroner og 445.405 kroner.