Villaindbrud gav stort udbytte

Indbrudstyvene har taget godt for sig, da de onsdag mellem kl. 8.00 og 19.00 brød ind i en villa på Agervænget i Store Heddinge. En havedør er opbrudt efter, at indbrudstyvene først havde forsøgt at bryde et vindue op. Der er spor af færden i hele huset.

Listen over stjålne effekter er lang og omfatter designermøbler og kopier, smykker m.v. En bamsestol, kopi, en hvid reol, montanakopi, et smykkeskrin med diverse smykker, en Georg Jensen guldring bispehat, to Allianceringe i hvidguld en hvidguldsring med diamanter og safir, guldøreringe, en kraftig guldkæde, to PH-lamper, en glaspendel, en Y-stol, en P. Jepsen-stol, en Bosch røremaskine, et Backgammonspil i træ og en koglelampe, kopi i børstet stål.