Spejderne indtog Stenløse

245 børn og voksne spejdere indtog i weekenden Stenløse Syd.

Hvert femte år holder FDF landslejr ved Himmelbjerget, og for at være klar til landslejren, som finder sted i år, afholdes der for-træning, så man kan mødes på tværs af kredse, og se dem man skal bo sammen med.

Den for-træningen foregik for en del FDFer fra hele Nordsjælland i Stenløse Syd, hvor de 245 børn og voksne skulle bo i ca. 40 telte, der blev slået op på marken, som FDF Stenløse - Veksø havde lånt af Ulrik Hansen.

Ud over træning med at etablerer en lejr og få den til at fungerer med mad, og hvad dertil hører, skulle der også leges.

"FDF har den holdning, at legen er god til mange ting. De mener den udvikler de sociale kompetencer, sætter fantasien i gang og laver et fællesskab," lyder det fra Lars Falk Hansen, der er Bestyrelsesformand iFDF Stenløse - Veksø.

Der blev leget mange lege, og alle fik lavet et "spjæt", som er opkaldt efter navnet på den "landsby", som alle skal bo i på landslejren.

Vejret var en udfordring, da det blæste så meget, at tre telte fløj hen af jorden, trods de mange pløkker. De blev dog hurtigt fanget igen, og sat på plads, så der stadig var et sted at sove.

Det var 245 trætte børn og voksne der tog hjem søndag eftermiddag, med et på gensyn til nye og gamle venner.

Pressemeddelelse