Faktagrund bliver sat til salg

Den store Faktagrund bag Storgade skal ud i offentligt udbud.

Det blev besluttet ved den lukkede del af byrådsmødet.

Byrådet kunne vælge mellem enten at arbejde videre alene med boligselskabet eller at lade private investorer komme til også.

Valget faldt på det sidste.

- Og det udelukker jo altså ikke boligselskabet for at byde også, siger borgmester Gert Jørgensen (K).

Grunden vil komme til salg i nærmeste fremtid, og der er sat en mindstepris på 2.250.000 kr.

Samme pris gav kommunen for grunden, da den købte den for lige godt et år siden.