Stort Lions forårs-genbrugs-marked på Travbanen

Heden Midtsjællands Avis

Lørdag den 16. april fra 10 til 14 går det atter løs med løvernes genbrugsmarked i Bjæverskov.

De lokale Lionsklubber er i forårshumør. Kræfterne samles om et af årets store genbrugsmarkeder. Rigtig mange gode ting og sager er indkommet, klar til salg fra lokalerne i den gamle store tilskuerpavillon. På første sal sælges glas, porcelæn, legetøj, køkkenting, kobber og nips, el- og elektronik m.v. I stueetagen findes rigtig mange gode møbler af enhver slags. Der findes mængder af bøger, malerier og øvrige billeder, LP-plader i massevis, cykler og alt mulig krims-krams. Forårsmarkedet er sprængfyldt med ting og sager.

Noget for enhver smag Vi er overvældet i Lions. Mange store og små ting er dukket op fra folks gemmer, siger Per Juhl fra Lions Køge. Der er også mange udsmykningsgenstande som malerier, tegninger og akvareller og mængder af legetøj og "børneting". Og rigtig mange bøger i alle genrer fx forskellige kogebøger Vi har også rigtig mange gode møbler, så for nye familier eller nystartede unge kan der gøres et kup.

Åbningstid er 10-14 Genbrugsmarkedet den 16. april afholdes på Travbanen i Bjæverskov. Det næste store genbrugsmarked er først i eftersommeren lørdag 3. september. Åbningstiden for genbrugsmarkedet er fra kl. 10 til 14. Mange benytter sig for øvrigt også af den velforsynede café, hvor man i en indkøbspause kan få både vådt og tørt.

I øvrigt tilbyder Lions kørselsservice for hjemtransport af store anskaffelser. Det kan aftales på stedet.

Godt formål Ligger man for øvrigt ligge inde med nyttige og brugbare ting, som er for gode til bare at kassere eller smide ud, er man meget velkommen til at indlevere effekterne til Lions Genbrug. Det kan ske den første lørdag i hver måned fra kl. 10-12 på Travbanen, samme sted hvor genbrugsmarkedet foregår. Indkørsel skal ske fra Vollerslevvej i Bjæverskov.

Genbrugsting og brugbare effekter kan også stilles ved eller i genbrugscontaineren på KARA i Køge. Containeren er klart afmærket, og står lige indenfor til venstre, når man ankommer til pladsen. Endelig kan man også kontakte Lions på 4088 3912 for aftale om afhentning af større partier af gode møbler eller dødsboer.

Det er LIONS Køge og Lions Køge Bugt i Køge Kommune, som arbejder sammen om genbrugsmarkedet. Overskuddet går ubeskåret til Lions humanitære hjælpearbejde både lokalt, nationalt og internationalt. Et hjælpearbejde, hvor der vel at mærke ikke bruges én eneste krone til administration, slutter Per Juhl.