Mestre med et strejf af bitterhed

Rødovre Petanque Klub jublede og græd af ærgrelse på sammen tid, da de løftede trofæet som bevis på, at de havde vundet  landsdelsmesterskaberne for klubhold. Hele 36 hold deltog, men værterne fra Rødovre var stærkest i den bidende kolde søndagsvind, som ikke var en forårsmåned værdig.

”Med triumfen følger der en trist historie, for det var sidste gang, der kunne afholdes Landsdelsmesterskab, Amtsmesterskab og Danmarksmesterskab i Rødovre, da lokalpolitikerne har vedtaget, at grusbanen skal omlægges til en kunststofbane,” siger Svend Terney fra Rødovre Petanque Klub, som tilføjer:

”Søndagen var en god dag for Rødovre Petanque Klub, men en sørgelig dag for Petanque sporten.”