Små hoveder bliver til kunst

27 bronzehoveder med lange kroppe, som står tæt sammen, bliver første resultat af det kunstprojekt, kunstneren Stine Ring Hansen er i gang med i Reerslev. I efteråret arbejdede hun med 4. og 5. klasserne på Reerslev Skole og børnene formede blandt andet hovederne af gips. De lavede også relieffer i voks, hvor de skulle udtrykke noget de godt kunne lide og lavede gipsafstøbninger af deres hænder.

Kulturelt Samråd har længe ment, at Reerslev ikke var blevet prioriteret nok i forhold til kunstnerisk udsmykning, så derfor skulle det være nu. At det blev den meget anerkendte kunstner Stine Ring Hansen, der blev spurgt, om hun ville medvirke i et kunstprojekt, skyldes, at Stine er opvokset i Reerslev og gik på Reerslev Skole fra 1975-82, hvorefter skolegangen var på Charlotteskolen i Hedehusene. Hun har i dag værksted i Raadvad, men har stadig familie i Reerslev.

Må vi lave en fuckfinger?

For at gøre kunstværkerne mere nærværende og at give større betydning for borgene, foreslog Stine Ring Hansen et samarbejde med skolen, således at det både kunne berøre børn, forældre og borgerne.

Og arbejdet med børnene blev godt.

»Det var sjovt, udfordrende og spændende og lidt svært, meldte eleverne ud efterfølgende. De har helt sikkert fået en oplevelse, som de vil tænke tilbage på, når bronzeværkerne står færdige til beskuelse af alle i byen,« siger Stine Ring Hansen.

»De mærkede efter med hænderne og det gav dem mulighed for at vise udtryk og form. De spurgte også pænt, om de måtte lave en fuckfinger,« smiler Stine Ring Hansen.

Oprindelig var det meningen, at det kunstneriske arbejde med børnene skulle tage udgangspunkt i H.C. Andersens forfatterskab, men efterhånden som arbejdet skred frem, tog det nye drejninger.

»Det viste sig at være mere udfordrende at arbejde med metoder end med et bestemt tema, men jeg har læst flere af H.C. Andersens eventyr for børnene og det gav ro i klassen evnen til at lytte. Man kan sige, at H.C. Andersens har givet det grundlæggende fundament med evnen til at opleve,« forklarer Stine Ring Hansen.

Stine Ring Hansens opgave er nu at samle elevernes resultater til færdige skulpturer. Når det er sket, skal hun i samarbejde med Kulturelt Samråd, Driftsbyen og Reerslev Landsbylaug beslutte de endelige placeringer. Stine regner med, at skulpturen med de mange hoveder er færdig og klar til at blive sat op i byen i august.

Se hovederne i Raadvad

Der er dog mulighed for at se skulpturen med de mange hoveder allerede nu. Den kan ses på Stines værksted på Den Gamle Knivfabrik i Raadvad søndag den 17. april kl. 11 og kl. 13.

Alle interesserede borgere, børn og deres forældre er velkomne, men da der er begrænset plads, er tilmelding nødvendig. Man skal skrive en mail til: billedhugger@stineringhansen.dk om, hvor mange børn/voksne der kommer senest 14. april.

Adressen er: Raadvad Bronzeværksted Raadvad 40. Værkstedet ligger lige efter kroen. Man tager afkørsel 15 (Lundtofte) på Helsingørmotorvejen og følger skiltene til Raadvad. Der er P-plads i gården eller bag kroen.

For de som ikke kan komme denne dag, vil der 3. - 31. maj være en udstilling med præsentation af projektet på Reerslev Skole.

Relief eller bænk

Kunstprojektet er delt op i tre faser og skal løbe over tre år. Hovederne er første del og herefter går Stine Ring Hansen i gang med at arbejde med de gipsafstøbninger, børnene har lavet af deres hænder.

»De kan blive til små afstøbninger, der kan samles i et relief eller måske en bænk,« siger Stine Ring Hansen.

Endelig har børnene arbejdet med stjernetegn.

»De lavede papmaché med en klode og en stjerne, som er basis for en større skulptur hvor fokus er: Hvor befinder jeg mig i det store rum i forhold til verdenshjørnet, tidsintervaller, timer, måneder og stjernetegn.«

»Jeg forestiller mig, at disse arbejder bliver til en jordklode med taburetter formet som stjernetegn omkring. Vi kender endnu ikke den endelige placering, men har en idé om, at den vi kunne stå godt på det åbne areal mellem Reerslev og Stærkende lige før man når op til affartsvejen. Den ville stå godt der, fordi man ville kunne se den fra vejen og den bliver så stor, at man vil kunne klatre og lege på den,« fortæller Stine Ring Hansen.