"Vi skal gøre alt, hvad vi kan"

Af Af Mette B. Sørensen

Salim Wagas og Jihan Ibesh smiler. Ikke kun med munden, men også med deres venlige brune øjne.

"Alle er meget søde her og meget hjælpsomme," siger de mange gange i løbet af interviewet.

Kun få gange afløses smilet af noget, der ligner sorg og inderlig bekymring i flygtige øjeblikke, når de bliver spurgt til minderne om flugten fra Syrien, og det de har ladt tilbage.

Salim Wagas og Jihan Ibesh er to af de flygtninge, som har forladt deres hjemland i søgen efter fred, og som nu sidder på en sofa i noget, der minder om et stort kollegieværelse på Gartnervænget i Stenløse.

31-årige Salim Wagas kom til Danmark i maj 2014, og 25-årige Jihan Ibeshs rejse førte hende til landet i august sidste år, men de to kurderes sammenhørighed går tilbage til livet i Syrien.

Deres familier var venner i Aleppo og skæbnen ville det, at Salim Wagas og Jihan Ibesh blev forelsket og under et ophold i Tyrkiet blev de islamisk gift. Begge prøvede de at få livet til at hænge sammen i Syrien, inden beslutningen om at flygte blev taget.

"Det var meget svært at bo i Syrien," siger Salim Wagas og fortæller, at han boede i Aleppo med sin familie indtil deres hus blev bombet i 2012.

Derefter flyttede de ud til en landsby, hvor både vand og el var en mangelvare, men også her var familiens liv i fare.

"Der var meget dårlige livsvilkår, og der var mange angreb på kurdere," siger den 31-årige kurder og fortæller:

"Tredje gang jeg var ved at blive dræbt, besluttede jeg mig for at flygte fra Syrien. En af gangene, jeg var ved at blive slået ihjel, var jeg på arbejde. Det var i et område, hvor oprørerne opholdt sig, der var mange sammenstød mellem regeringen og dem, de skød alle steder. Det var meget farligt."

Beslutningen om flugt blev også taget, fordi Salim Wagas, der arbejdede som revisor, pga. krigen blev indkaldt til værnepligt igen.

Også Jihan Ibeshs familie flygtede til en landsby, hvor de var i omtrent et år, før de måtte opgive at blive boende på grund af manglende arbejde og svære livsvilkår. Familien flygtede derfor til Tyrkiet som tusindvis af andre syrere og derfra videre til Danmark - ganske som Salim også havde gjort det.

Tilbage i Syrien læste Jihan Ibesh kemi på universitet.

"Jeg håber på, at jeg kan komme til at studere igen her. Måske på et andet fakultet, måske grafisk designer," siger Jihan Ibesh, som er begyndt at spille basket ball i Ølstykke.

"Vi prøver at lære nye mennesker at kende og at tale sproget, og vi vil arbejde hårdt for det," smiler Jihan og fortæller, at hende og Salim har lært fem danske familier at kende.

"Det er dejligt. De er meget venlige og rare mennesker," siger Salim Wagas.

Er det svært at lære dansk?

"Rigtig svært, Det er også et problem, at vi kun er i skole tre timer om dagen tre dage om ugen for at lære dansk. Det er ikke så lang tid for unge mennesker som Jihan."

Begge har de efterladt deres forældre og andre familiemedlemmer tilbage i Syrien, og de forsøger at tale med dem via mobiltelefoner hver uge, men det kan være meget svært at få fat i dem pga. dårlig forbindelse.

Smilene bliver færre, når talen falder på savnet af de familiemedlemmer, som de begge ville ønske, kunne flygte i sikkerhed.

"Min far har altid sagt, at han ikke kan tage til noget andet land," fortæller Jihan Ibesh

"Det er rigtig svært for mine forældre at komme herop for det er en meget svær vej at tage. Nogle gange skal man gå, og man skal over havet i en gummibåd, hvor nogle mennesker kommer helt i vandet. Det er rigtig svært for de ældre, det er også svært for de unge," siger Salim Wagas.

"Så svært," hvisker Jihan Ibesh stille.

Som tusindvis af andre flygtninge har også Salim Wagas og Jihan Ibesh været ombord på de nu så berygtede gummibåde.

Er det svært at tænke tilbage på?

"Ja."

Det unge par kigger lidt ned.

"Men nu er det ok. Vi er her," smiler Salim Wagas og fortæller:

"Jeg ønsker bare at finde et arbejde eller et praktiksted, som revisor. Jeg tænker på, at vi skal bidrage til det samfund, som har været gode ved os og give noget tilbage. De fortjener det, vi skal gøre alt, hvad vi kan."

I dag bor det unge par ikke sammen, men i hver sin midlertidige bolig, og de drømmer om snart at få et sted sammen.

Hvor vil I gerne bo?

"Her. I Egedal Kommune, det er et dejligt sted."

Vil i gerne blive her, eller håber I på at kunne komme tilbage til Syrien en dag?

"Hvis vi prøver at bygge en god fremtid her i Danmark og finde et arbejde og få en familie, så er det rigtig svært at efterlade alt her og komme tilbage og starte forfra i Syrien. Så det kommer an på, hvor meget vi kan gøre i nærmeste fremtid," siger Salim Wagas.

Interviewet lakker mod enden, men inden vi siger farvel, fortæller det unge par igen om, hvor søde folk i Danmark er, og hvor godt de er blevet taget imod - Danmark er et lille land med et stort hjerte, siger de.