Nominér din kandidat til FIR prisen

Siden 1965 har vi her i Rødovre uddelt de to priser, Årets Idrætsleder samt Årets Idrætsudøver. Mange store navne og stærke lokale ildsjæle har modtaget kommunens fornemmeste idrætspris. I år bliver Årets Idrætstalent uddelt for første gang.

Det er en fornem hæder, der beviser enten dygtighed eller mange års tro tjeneste som frivillig leder i kommunens idrætsliv.

Derfor er det altid med glæde og spænding, for Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Rødovre (FIR) samt Rødovre Lokal Nyt, når vi hvert år uddeler priserne. Selvom vi begge har et stærkt idrætsligt netværk, kan vi ikke være alle steder. Derfor har vi brug for læsernes hjælp.

Idrætsudøver For det første bedes I læsere hjælpe med at pege på idrætsudøvere, som vi eventuelt har overset som potentielle prismodtagere.

For det andet gør det altid stort indtryk på os, når en eller flere læsere byder ind med argumenter for en idrætsudøver eller idrætspræstation af en udøver eller hold, som man mener har fortjent prisen. Det vejer altid tungt i vores endelige beslutning.

Idrætsleder Flere foreninger er gode til at indstille en ildsjæl i klubben, og får lederen ikke prisen i år er de heldigvis vedholdende og indstiller flere gange.

Andre foreninger tænker ikke i de baner, måske fordi de har travlt i hverdagen og måske fordi de tror, at det er der andre som klarer. Så sidder de til foreningslederfesten og tænker: ”Pokkers, vi har jo også en ildsjæl, som fortjener hæder for mange års god og frivillig tjeneste.”

Idrætstalent Som noget nyt uddeles der også en pris til Årets Idrætstalent i år. Idrætten i Rødovre har altid været stærke til at levere udøvere til både Danmark og udland. Så i år har du muligheden for at være med til at hylde et idrætstalent i Rødovre.

Indstil gerne Kære læser, du er mere end velkommen til at komme med et bud og en kort argumentation for, at en frivillig leder bør hædres for sit utrolige arbejde til gavn og glæde for mange.

Vil du indstille en idrætsudøver, som også kan været et hold, leder eller talent kan det gøres her.

Vi skal senest have indstillingerne søndag den 29. maj kl. 22.

Indstil person til Årets Idrætsleder

Indstil person eller hold til Årets Idrætudøver

Indstil person til Årets Idrætstalent