Solid metalhøst af Sigma

Ved de østdanske svømmemesterskaber i Ringsted havde SigmaSwim hele 35 deltagere til start.

Stævnet blev afviklet efter et nyt koncept, hvor alle på en årgang skulle svømme de samme løb, sådan at alle 2002-piger og 2001-drenge eksempelvis skulle gennemføre 200 bryst, 200 fly, 200 fri og 200 ryg samt 200 og 400 meter individuel medley.

De fem bedste præstationer blev brugt til at placere svømmerne i niveau 1-8, hvor niveau 8 er det absolut bedste.

De yngste svømmere skulle opnå minimum niveau 1 for at blive præmieret, mens den mellemste årgang niveau 3 og de ældste svømmere skulle minimum svømme sig i niveau 5 for at opnå en præmie.

Dette krav indfriede svømmerne Daniel Garne Larsen, Lucas Emil Christensen, Frederik Bach Mindested, Jakob Legaard Katrine Bonefeld, Camille Nørby, Christian Boutrup, Christoffer Rekling, Andreas Hoffmann, Emma Stolz, Kajsa G. Christensen, Alexander Tulllberg, Therese Sand Frederiksen, Caroline Buhl Schrøder, Cornelia Bergqvist, Maria Lund, Ingrid Lindemann, Esther Marie Heunicke, Frederik Eg Ibsen, Mille Graasbøl, Ulrich Blach Petersen, Josephine Kruse, Julie Stampe, Thea Blomsterberg og Anne Føyn.

Udover præmieringerne blev der også kåret østdanske mestre som tidligere, og her vandt Sigma i alt

ti medaljer fordelt på tre gange guld, fem sølv og to bronze.

Topscorer blev Anne Føyn med to individuelle guldmedaljer og tre sølvmedaljer. Hertil kom en sølv-og en guldmedalje i holdkap.

Anne vandt 200 fly i tiden 2.20,07 og 200 fri i 2.05,29, mens hun hentede sølv i 200 og 400 individuel medley i henholdsvis 2.23,20 og 5.03,70.

Josephine Kruse vandt for første gang et individuelt sjællandsmesterskab, og her blev guldet taget på 200 bryst i 2.35,27. Herudover blev det til en guld- og to sølvmedaljer i holdkap.

Thea Blomsterberg tog sølv i 200 bryst i tiden 2.35,97 og hentede desuden to sølvmedaljer i holdkap, mens Alexander Tullberg vandt bronze i 100 individuel medley i tiden 1.09,78.

Der vankede også bronze til Christian Boutrup i 200 individuel medley i 2.30,91.

I holdkapperne vandt 2002-pigerne en guldmedalje og to gange sølv.

Guldet blev vundet i 4*100 fri i tiden 4.00,80, og et stærke pigefirkløver bestod af Julie Stampe, Anne Føyn, Mille Graasbøll og Josephine Kruse.

I 4*50 holdmedley hentede Julie Stampe, Josephine Kruse, Thea Blomsterberg og Mille Graasbøll sølv i tiden 2.03,14.

Sidste medalje tog holdkappen i 4*200 individuel medley sig af, da Thea Blomsterberg, Anne Føyn, Josephine Kruse og Julie Stampe svømmede sølvet hjem i 9.44,65.