Plus i sn.dk's selskab giver penge til foreninger

Sjællandske Medier, der bl.a. står bag sn.dk, fik i 2015 et overskud før skat på 13,1 millioner kroner. Det er en tand lavere end året før, men i et mediemarked med store omstillinger er avisens bestyrelse tilfreds med resultatet, der er skabt med bl.a. nye udgivelser, øget aktivitet på nettet og effektiviseringer.

- På vores nyhedssite sn.dk stiger antallet af brugere, fortalte formanden for Sjællandske Medier, Poul Arne Nielsen, ved selskabets generalforsamling mandag aften.

Søg penge til din forening

Tre fonde, der ejer aktier i Sjællandske Medier A/S, udlodder en del af årets overskud til foreninger, hvor frivillige gør en særlig indsats. Den samlede udlodning bliver på 340.000 kr. Ansøgningsskemaet findes på sn.dk/tilskud.