Fransk hjerteorm

Af Søren Skovsgaard

Fransk hjerteorm (Angiostrongylus Vasorum) er en parasit, som har hund, ræv og grævling som hovedvært, og snegle som primær mellemvært.

Navnet skyldes, dels at den først blev beskrevet i Frankrig, dels at den voksne orm befinder sig i dyrets hjerte.

Problemet har været kendt i Danmark de seneste 15-20 år, og hvor ormene indledningsvis primært var forekommende i Københavnsområdet, er de nu spredt over det meste af landet.

Klinisk sygdom som følge af smitte med hjerteorm ses hyppigst hos hvalpe og unghunde, måske fordi disse er mest tilbøjelige til at æde snegle.

Har hunden således fået smag for snegle, vil den kunne inficeres igen og igen.

Symptomerne på smitte med hjerteorm er typisk hoste, nedsat appetit, vægttab, forringet kondition, forstærket vejrtrækning og eventuelt opkast.

Din dyrlæge vil i de fleste tilfælde kunne stille diagnosen ved at undersøge afføringsprøver for tilstedeværelse af larver fra hjerteormen.

Der er også mulighed for at påvise antistoffer rettet mod hjerteormen gennem undersøgelse af en blodprøve.

De fleste foretrækker dog afføringsprøven, da denne også vil kunne påvise en anden type orm, nemlig lungeorm (Crenosoma Vulpis), som giver hunden lignende symptomer.

Behandlingen af hjerteorm, og for den sags skyld også lungeorm, kan være forskellig alt efter hvilke procedurer, de forskellige dyrlæger anvender.

Her på stedet giver vi typisk ormekur i alt fire gange med en uges intervaller. Herefter gentestes hunden for at sikre, at parasitten er forsvundet.

I tilfælde hvor hunden er yderligere svækket, vil sideløbende behandling med diverse antibiotika være relevant.

Man bør også behandle med binyrebarkhormon for at undgå allergiske reaktioner i forbindelse med, at ormene går til grunde.

Hjerteorm, som diagnosticeres og behandles i tide, vil sjældent give varige symptomer. Værre står det til for de hunde, som går for længe med parasitten.

Disse kan have udviklet arvævsdannelser i hjerte og lunger, som ikke kan behandles, men som fremover vil give hunden problemer.

Hjerteormens vej til hunden går gennem ræven, som er hovedværten for hjerteorm.

Hvis ræven er inficeret med hjerteorm, vil parasitten lægge sine æg i blodbanen.

Æggene ender i lungens små blodkar (kapillærerne), hvor de udklækkes og havner i lungerne.

Ræven hoster larverne op og sluger dem, hvorefter de ender i afføringen. Rævens afføring bliver så spist af snegle, som på den måde optager larven.

I sneglen gennemgår parasitten to udviklingsstadier, og den er derefter klar til at inficere en ny ræv eller en hund.

Når en hund så spiser sneglen, får den hjerteorm.

Stort set alle snegle i den danske natur kan indeholde mellemstadier af hjerteorm.