109 løb slutløb

Søndag sluttede Stenløse-Ølstykke Atletik og Motion, SØAM, denne sæson af Lystrupløbet, der afvikles over fem søndage i perioden fra november til marts på en tre kilometer rundstrækning i Lystrup.

Formand for SØAM Helle Bidstrup oplyser, at 109 løbere var mødt op til slutløbet og alle gennemførte i flot stil. Da alle løbere var i mål, var der kagemand til alle deltagere før præmieoverrækkelsen med præmier til alle 1., 2. og 3. pladser indenfor hver kategori.

Nu glæder SØAM sig til næste sæson, som starter igen den 13. november.