På naturjagt efter forårstegn på Vestegnen

Henrik Søfeldt og Inge Christensen

Marts er en travl måned for både dyr og planter. Marts er årets første forårsmåned og på mange måder en spændende tid.

Marts er en god måned at starte, hvis man vil følge naturens forandring. Man kan for eksempel lave sin egen naturkalender, hvor man noterer de forårstegn man observerer i naturen. Den kan efterfølgende tages frem år efter år. Der findes mange forårstegn i marts, som man kan registrere. Martsviol, følfod, hestehov, anemoner og pilens gæslinger, er bare nogle af de mange planter fra det tidlige forår.

Det er en tid, hvor mange dyreunger kommer til verden. Hare, ræv, grævling, mosegris og egern er nogle af de dyr, som får unger i marts. De første insekter viser sig i takt med at temperaturen stiger.

Forår og fugle

To væsentlige faktorer som øger aktiviteten hos fugle, er de lysere dage og højere temperaturer.

På Vestegnen er der mange fine steder, hvor man kan tage hen for at opleve fuglene. Det kan være en tur i skoven, stranden, parken, haven eller for dem der vil mere, er der mulighed for at kigge på fugle i de opstillede fugletårne ved for eksempel Harrestrup Mose og Ishøj Strandeng.

Store flokke af fugle begynder trækket gennem landet på vej mod deres yngleområder i Danmark og nord for Danmark. Man kan se gæs, ænder, bogfinker, kvækerfinker, sjaggere, musvåger, fjeld måger og mange flere.

Hvert år trækker tranerne over Vestegnen på vej mod deres ynglepladser langt mod nord. Tranerne har tilbragt vinteren i Sydeuropa og Nordafrika, og i det tidlige forår flyver de til ynglepladserne i bl.a. Midt- og Nordsverige. Selve trækket er noget af et særsyn over Vestegnen og ses ofte blot i en periode på 14 dage.

Er vejret godt ankommer sanglærkerne allerede i februar. Viben er en vejrfugl. Dens træk hænger nøje sammen med vejret. Når det bliver mildt i vejret trækker de nordpå, men sætter kulden ind, kan de finde på at trække sydpå igen. Vipstjerten ankommer. Den har tilbragt vinteren sydpå ved Middelhavsområdet.

Lyset får fuglene til at synge

I takt med at dagene bliver længere og lysere synger fuglene mere. Det tiltagende lys om foråret påvirker fuglenes hormonproduktion og sætter sangaktiviteten i gang.

Gærdesmutten og rødhalsen er nogle af de få arter som høres om vinteren, men ellers hører forår og fuglesang uløseligt sammen.

Med undtagelse af rødhalsen, er det altid hannerne der synger.

De synger for: At tilkalde en mage - de hanner der synger bedst, er de mest attraktive for hunnerne. At opretholde et territorium, der er stort nok til at kunne opfostre et kuld fugleunger. Og de synger for at jage rivaler væk.

I haven synger flere af vores almindelige fugle. Det gælder blåmejse, rødhals, bogfinke, musvit og sidst i marts også solsorten. Solsorten er en rigtig forårsbebuder. Når den sidder om aftenen og synger sin meget smukke sang, får man virkelig en fornemmelse af, at nu er det blevet forår.

Der er mange forskellige fugle at lytte til. Er man begynder, er det en god ide at starte tidligt på året, hvis man vil lære fuglenes stemmer at kende. Der er ikke så mange stemmer at holde styr på og man kan stille og roligt lære fuglestemmerne at kende. Start med de mest karakteristiske sangfugle, som fx solsorten, musvitten, bogfinken, gulspurven og gransangeren.

Der findes flere app's og hjemmesider, hvor man kan læse om fugle og lytte til deres stemmer, fx www.dof.dk og www.fuglestemmer.dk

Fuglene bygger rede

Foråret er en travl tid for fuglene. Parringtid, redebyggeri, udrugning og pasning af ungerne.

Det er også nu man skal sætte fuglekasser op. Fuglene mangler redepladser. Det er derfor en god ide, at hjælpe fuglene med deres boligmangel. Fuglekassen behøver ikke sidde særligt højt. Bare så højt at en kat ikke kan springe op på kassen når fuglene flyver ud og ind.

Mejserne er ikke kun sjove at se på mens de ruger og passer deres fugleunger. De er også meget nyttige insekt-fjernere. Et mejse- eller musvitpar med et kuld unger, kan spise op til 25.000 insekter på en sæson.

Det er en god ide at tømme fuglekassen hvert år. Grunden til det er, at der i reden ofte gemmer sig fuglelopper og andet utøj og de vil springe på den rugende fugl og de nyudklækkede fugleunger.

Sådan kan du selv lave en fuglekasse:

Det skal du bruge:

- Søm (ca. 6 cm.)

- Skruer (4 stk. ca. 5 cm). Bruges til taget så du kan skrue taget af og rense fuglekassen.

- Uimprægnerede brædder (19 x 125 mm). Tegningen er lavet ud fra dette bræddemål, da denne bræddetype er billig og findes i alle tømmerhandler. Større mål kan bruges, men mindre er ikke tilrådelig da fuglekassen godt kan blive for lille til at fugle vil benytte den.

- Hammer, sav, skruetrækker, træbor (30 mm), målebånd.