Familie dominerer på mountainbike

Mountainbike-orienteringens vinterserie er nu afsluttet, og det blev med en samlet sejr til Christine Reibert Hansen fra Allerød OK i damernes 12km-klasse, mens hendes mor, Katja Reibert Hansen, endte på en samlet tredjeplads. I damernes 18km-klasse blev Margit Nelboe nr. 2 i den samlede stilling.

I herrernes 18km-klasse vandt Peter Reibert Hansen ganske suverænt sammenlagt efter blandt andet syv førstepladser i vinterens løb.

Dermed må man sige, at Allerød Orienteringsklub fortsat markerer sig rigtig flot i orienteringsdisciplinen på cykel.