Politiet jagtede røver fra Rungsted til København

En medarbejder fra Irma på Rungsted Bytorv blev fredag over middag truet på livet, da en mand stak af efter et kassedyk i butikken. Medarbejdren var fulgt efter røveren, for at se, hvor han løb hen. Røveren var kommet ind i butikken kl. 12.40, hvor han stak hånden ned i et af butikkens kasseapperater og på den måde fik fat i pengene i kassen. Da han opdagede, at en medarbejder var løbet efter , truede han med at han ville slå forfølgeren ihjel, hvis han kom tættere på.

Medarbejderen trak sig tilbage men nåede dog at se, at røveren blev samlet op af en kemmerat, der ventede i en lille folkevogn.

De to forsvandt i bilen, og politiet var i mellemtiden også bleveret alarmeret. En patruljevogn fik øje på den flygtende folkevogn og fulgte efter ad Strandvejen ind mod København. Betjentene fik hjælp af kolleger fra Københavns Politi, og det lykkedes at stoppe bilen på H. P. Ørumsgade på Østerbro, hvor chaufføren blev anholdt, mens det lykkedes røveren at slippe væk.

Den anholdte er en 34-årig mand fra København, og bilen var stjålet fra p-pladsen ved Gentofte Hospital for nogle dage siden. Politiet har en formodning om, hvem røveren, der stadig er på flugt, er og er derfor nu på udkig efter ham.