HUK-Øresunds U-16 ligahold slog Team Sydhavnsøerne

HUK-Øresunds U-16 ligahold rejste sig efter skuffelsen i tirsdags mod Roskilde og besejrede Team Sydhavnsøerne med 30-27 efter 13-18 ved pausen.

Der var intet i 1. halvleg, der tydede på en sejr, for de to hold fulgtes de første 10 minutter, men så trak Team Sydhavnsøerne fra og gik til pausen med en føring på 5 mål, 18-13.

Spillet hang ikke sammen, og holdet ramte dets bundniveau. I første halvleg havde gæsterne alt for let spil, og forsvaret fik slet ikke dæmmet op for Team Sydhavnsøernes skytter.

Det var et forvandlet HUK-Øresund hold, der kom ud til 2. halvleg, og i løbet af de første ti minutter havde man hentet Team Sydhavnsøernes forspring.

 Forvaret fik fat anført af Tore Kruse og Mikkel Toftegaard Madsen, og Mads Wûst dækkede deres på dagen bedste spiller op, og i angrebet viste han både gejst og farlighed, hvilket gjorde ham til kampens spiller. Samtidig spillede Rasmus Schønberg sig op i 2. halvleg og havde en redningsprocent på 50. I angrebet viste Rasmus Graffe igen sin målfarlighed og blev endnu en gang topscorer med 11 mål.

"Det var to vidt forskellige halvlege. Vi ramte vores bundniveau i 1. halvleg og vores topniveau i 2. halvleg, som vi vandt med 17-9" udtalte træner Camilla Toth efter kampen og fortsatte: "Jeg er stolt over den moral, drengene viste i 2. halvleg. Vi kan stadig nå 2. pladsen i puljen, men det kræver at alle resultaterne flasker sig. Men foreløbig gælder det Holstebro Cup i påsken."

Næste kamp er mod Furesø på hjemmebane i NKK-hallen torsdag den 31. marts kl.18.15.

Topscorere for HUK-Øresund blev: Rasmus Graffe 11 mål, Tore Kruse 5 mål, Mads Wûst 4 mål samt Rasmus Bendtsen 3 mål.