Rytterskolen omdannes til pariser-café

Rytterskolen i Herstedvester omdannes til Pariser-Café. Det sker søndag den 24. januar kl. 15.

Den københavnskbaserede Trio Laudetur spiller festlig og underholdende musik, imens cafe-gæsterne kan indtage fransk kaffe, kage, boblevand eller gateau marcel til den europæiske trio-musik.

Trio Laudetur står for underholdningen - ligesom de også gjorde for halvandet år siden i Rytterskolen. De spiller værker af Teleman, Piazolla, Ibert og Glinka.

Alt imens tilhørerene nipper til de franske druer og den fyldige chokoladekage. Trioen består af Mimi Birkelund på klaver, som er uddannet ved det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Amalie Malling. Finalist i Den Nordiske Pianistkonkurrence og modtager af Sveriges største legat for pianister, Martha Stuhres Pianostipendie (1992) samt finalist i Solistbiennalen (1993). Søren Blanke på fagot. Solofagottist i Akademisk Orkester, Amatørsymfonikerne og LTSO. Medlem af blæserkvintetten Pentagon samt den prisbelønnede blæsertrio 'Trio Divertimento'. Og Jens Erik Raasted, uddannet på tværfløjte på Rytmisk Musikkonservatroium i København. Har studeret klassisk fløjteteknik hos Ole Birger Petersen og Henrik Svitzer. Og videregående studier i komposition og arrangement hos bl.a. Ole Kock Hansen og Jørgen Emborg.

Herstedvester Kirke er vært for arrangementet. Kaffen er gratis, men de franske dråber og kager kan tilkøbes til rimelige priser på stedet.

brie