Advokat med julemandstrang og en lille færge fylder 70 år

En julemand og en advokat er ikke ligefrem lige det, man normalt forbinder med en og samme person. Men når Hillerød-advokat Børge Stjernholm fredag den 15. januar fylder 70 år, er det samtidig en elskelig julemand, en stærkt rivillig og en mand bag en færge på Hillerød Slotssø, der skal råbes hurra for.

Ved siden af sit mangeårige advokat-arbejde har Børge Stjernholm nemlig i mange år optrådt som julemand i Fredensborg. Han har i mere end tredive år været bestyrelsesmedlem i Bloddonorene, heraf syv år som landsformand. Han har været formand for Erhvervsrådet i Fredensborg Kommune. Og så fik han idéen til og har siden været formand for 'Den lille færge' på Hillerød Slotssø.

At Børge Stjernholm, der blandt også er kendt for Advokatbrevkassen her i avisen, har så mange andre interesser - og de fleste af mere eller mindre godgørende karakter - er ifølge en af hans fem sønner, heraf tre af dem biologiske, ikke en tilfældighed.

"Spejderværdierne har fulgt Børge hele livet. Han har brugt og bruger stadig en stor del af sin arbejdsevne på at skabe og hjælpe. For det er lysten til arbejdet og ikke belønningen, der altid har drevet ham. Så selvom en del af karrieren er blevet tilbragt i bank-verdenen, har penge aldrig været en prioritet," lyder det fra en af Børge Stjernholms fem sønner, heraf tre biologisk, Anders Stjernholm, der citerer sin far for at sige:

"Man må gerne gøre noget for andre uden absolut at skulle have penge for det."

Arbejdsmæssigt startede Børge Stjernholm, der er født og vokset op i Odense som yngste søn af Valborg og Axel Stjernholm, som bankelev - netop i Odense.

I de følgende år blev CV'et udvidet med en HD i regnskab og en kandidatgrad i jura. Det gav ham mulighed for i 1986 at skifte fra finansverdenen til arbejdet som advokat. Og det arbejde udfører han fortsat som selvstændig advokat i Hillerød og Fredensborg.

Børge Stjernholm bor i dag i Fredensborg med sin hustru Helle. Han har som sagt fem sønner, og så har han fem børnebørn.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...