Nytårsfest i forsamlingshuset

Udenfor stod urt og busk stod i skjul i sneen, indenfor i Nr. Asmindrup Forsamlingshus var der lunt og hyggeligt, da Ældresagen i Trundholm søndag holdt nytårsfest.

Menuen lød på sild, laksefad med rejer, tarteletter, ribbensteg og ost.

- Og så er der øl, vin og brændevin ad libitum, sagde formand for Ældresagen i Trundholm, Otto Nielsen, inden han gik en runde og skænkede snaps i små glas.

130 medlemmer af Ældresagen var, trods vinterføre, mødt op - ikke kun fra den gamle Trundholm kommune men fra hele Odsherred og nabokommunerne.

Det var 13. gang, Trundholm-afdelingen inviterede til nytårsfest, og det var tredje gang, dansktop-sanger Lotte Riisholt skulle stå for underholdningen. Hun har 40 års jubilæum i år, og optrådte med et blandet dansktop-program.

Otto Nielsen har været formand i 14 år og vil egentlig gerne stoppe på posten.

ta- Vi skulle jo gerne finde en yngre til at tage over, men det kniber lidt, sagde han og fortsatte udskænkningen.