ATV stjålet fra udstilling

Mandag klokken 22.30 knuste en ukendt gerningsmand ruden ved en rulleport til en virksomhed i Kærup Erhvervspark.

Derefter kunne han aktivere portåbneren og komme ind i udstillingslokalet, hvorfra en armygrøn ATV af mærket Arcticat 350 er blevet stjålet.

En indvendig dør til et kontor er desuden forsøgt opbrudt og to vinduer smadret, hvorefter kontoret er blevet gennemrodet.